PÅ vores gymnasium får du en STX- eller HF uddannelse, som giver adgang til videregående uddannelser

Oplev TCgym

Taastrup City Gymnasium er et positivt alternativ til det offentlige gymnasium.
På skolen har vi et skolemiljø i faste og trygge rammer, hvor lærerstaben, skolens ledelse og øvrige medarbejdere, elever og forældrekreds udviser gensidig respekt og samarbejder om at skabe de bedst mulige betingelser for en god skolegang.

Faglighed

Vi styrker elevernes faglige kundskaber, specielt indenfor de boglige fag. Der lægges vægt på en ekstra indsats inden for fagene dansk, engelsk og matematik.
Eleverne opnår social kompetence, så de kan begå sig i det danske samfund. Elever skal lære at vise ansvarlighed både over for sig selv og deres omgivelser.
Skole/hjem samarbejdet er vigtigt for at eleverne oplever en helhed i hverdagen. Der afholdes forældrekonsultationer årligt for alle. Ved faglige, personlige eller sociale problemer indkaldes forældrene til samtale efter behov.

Kulturelle baggrund

Skolen lægger vægt på at tage udgangspunkt i den enkelte elevs kulturelle baggrund og retten til at være anderledes skal respekteres og underbygges. Eleverne på skolen skal udvise respekt for kultur- og meningsforskelle, så eleverne lærer at respektere egen og andres religion, kultur og holdninger.
Eleverne undervises i demokrati og åndsfrihed, ligesom dagligdagen er præget af dette. STX-uddannelsen sigter mod, at eleverne optages på lange videregående uddannelser på universiteter i Danmark og udlandet, mens du med en afsluttet HF-eksamen typisk vil starte på en kort videregående uddannelse.

Opkrævning

Private gymnasier i Danmark modtager statstilskud, men skal også opkræve skolepenge fra alle elever. På Taastrup City Gymnasium opkræver vi 1050 kr. pr. måned i 10 måneder om året.